Det er ikke fedt, der er skurken, når du prøver at komme i form, tabe dig, eller bare generelt leve et sundere liv: Det er sukker.
Sukker findes i så helt utrolig mange ting, og især i vesten er vi begejstrede for det. Og en smule sukker gør dig da heller ikke noget – tværtimod er det, i de rette doser, helt ufarligt. En smule chokolade i weekenden sender dig ikke ad sted med ambulancen.
Det er når det tager overhånd, at sukker bliver et problem.
Alternativer til sukker
Det er meget sundt at skære ned på sukker, og der er en række måder, du kan gøre det på, uden at du skal til at smide al din yndlingsmad ud.
Hvis du bruger sukker i kaffen eller teen, så kan du med fordel overveje alternativer som Stevia eller honning. Producenten Stevia har nemlig produkter, der er lavet på hele stevia blade. De er naturlige og giver en sød smag, uden at sukker er involveret.
Man kunne godt tro, at honning ville være et nej, når man skal skære ned på sukker. Men honning er faktisk sundt nok. Det er et naturligt og helt sterilt produkt, og selvom det ikke er vegansk, så er etisk honningproduktion faktisk sundt for bierne. Honning er nemlig et restprodukt, som bier hverken kan bruge eller skaffe sig af med, og derfor hjælper det, når biavleren fjerner den lækre masse.
Du kan også investere mere i frugt i stedet for slik, og bruge dét som alternativer.
Pas på kemikalier
Mange springer direkte over på nul-sukker produkter, når de vil skære ned på sukker. Men dét er faktisk ikke altid den bedste idé.
Sukker er vanedannende, men i sukkerfri produkter er der kemikalier og sødemidler, der kan være værre. Sukkerfri produkter er ikke nødvendigvis skadelige, og for folk med diabetes kan de være nødvendige for at bibeholde en almindelig livsstil.
Men vær kritisk overfor sukkerfri produkter, og køb dem ikke udelukkende fordi de er sukkerfri. Undersøg i stedet, hvilke alternativer, du kan finde, der er naturlige eller baseret på naturlige ressourcer.
Sukker er ikke ondt
Salt, fedt og sukker. Det er tre ting, vores krop er rigtig glad for. I store mængder er ingen af dem sunde, men vi har faktisk brug for det hele, for at kunne fungere.
En sukkerfri diæt kan sagtens fungere og være helt fin, men du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du gerne vil spise sukker i ny og næ. Så længe, du kan kontrollere mængden og er bevidst om, hvad du putter i munden, sker der ikke noget slemt.
Du skal huske at nyde livet, og du behøver ikke holde dig selv til en stram kode hele tiden.