At leve med demens kan være anstrengende for både den syge og de pårørende. Det er hårdt at se, hvordan hukommelsen langsomt – eller hurtigt – svigter, uanset om man er den, der mister hukommelsen, eller om man skal se en, man har kær blive berørt af demens.
Heldigvis er der flere måder, hvorpå man kan gøre hverdagen med demens en smule lettere. Det bliver aldrig nemt, men der er hjælpemidler, der kan holde demensen ved stangen og samtidig aflaste omsorgspersoner og pårørende.
Vi har nedenfor fundet nogle forskellige tips og hjælpemidler til demente, som forhåbentligt kan gøre hverdagen lidt nemmere.
Ur og kalender lavet til demente
For mange demente rammer demensen sådan, at de måske godt kan fungere i en hverdag, men har svært ved at huske på dagene, tiden og ikke mindst aftaler. Så kan man med fordel overveje at anskaffe sig et ur og / eller en kalender, der er udviklet specifikt til demente.
Typisk vil de være nemme at bruge, uden for mange funktioner, der kan stilles på og røres ved. Samtidig vil pårørende ofte kunne styre den digitale kalender fra internettet eller via en app, så de kan sørge for, at kalenderen er opdateret med relevante aftaler.
På den måde bliver den demente ikke lige så overrasket, hvis familien, hjemmeplejen eller andre kommer på besøg.
Sansestimulerende hjælpemidler
En måde hvorpå man kan træne hukommelsen og hjernen hos en dement (og ved alle andre) er ved at stimulere sanserne. For alle os, der er sunde og raske, er det intet problem at få stimulereret vores sanser i hverdagen, men er man dement, kan det være en udfordring.
Her kan diverse sansestimulerende hjælpemidler hjælpe den demente til at skabe højere livskvalitet, skabe ro, falde hurtigere i søvn og lignende.
Deciderede plejesenge
Det er ikke alle demente, der har behov for deciderede plejesenge, men der er nogle, hvor udfordringer med at komme i seng og rejse sig fra sengen kan have fysiske konsekvenser for omsorgspersonerne i form af ondt i ryggen eller lignende.
Her kan plejesenge være en god investering, da de typisk vil have diverse funktioner, der assisterer med lige netop sådanne ting. Samtidig vil de kunne udstyres med alarmsystemer, der giver pårørende besked, hvis sengen forlades i løbet af natten og andre smarte funktioner, der i den grad kan gøre det nemmere og mere trygt at være både dement og pårørende til en.
Grupper for pårørende til demente
Hvis man er pårørende til en dement og kan have svært ved at håndtere det, så kan det for nogle være en fordel at blive meldt ind i grupper for pårørende til demente. Erfaringsudveksling og mulighed for at være i dialog med nogle, der har mange af de samme oplevelser og udfordringer, kan i mange tilfælde være meget givende.
Der findes et utal af sådanne grupper på Facebook og andre steder på internettet, ligesom der givetvis også vil være mulighed for, at plejehjem, kommunen og andre lignende instanser vil kunne pege en i retningen af sådanne støttegrupper.