Udregn dit BMI nemt og hurtigt med vores BMI beregner

Hvad betyder BMI-tallet?

BMI står for Body Mass Index og er et tal, som bruges i forbindelse med vægtkontrol. Du kan benytte vores automatiske BMI beregner herunder eller benytte denne BMI formel selv: BMI = (Vægt i kilo)/(højde i meter)2. BMI udregningsmetoden, har eksisteret i mere end 150 år, og anvendes forsat både privat og i sundhedsvæsenet.

175
75
Body mass index 

Det er vigtigt, at du har kendskab til, hvordan du bruger en BMI beregner for, at du kan få en korrekt og brugbar anvendelse af redskabet.

BMI skalaen

Vi mennesker er bygget forskelligt, og derfor er der en vis margin, som dit tal kan ligge indenfor.

  • Under 18,5: Undervægtig
  • 18,5-25: Normalvægtig
  • 25-30: Overvægtig
  • Over 30: Svært overvægtig

Herunder får du viden om, hvordan du udregner dit Body Mass Index. Derudover finder du svar på, hvad tallet betyder, når du ønsker indblik i din sundhedstilstand.

Hvad er Body Mass Index?

BMI beregneren blev udviklet i 1830’erne som en matematisk udregningsmetode, der blev brugt til at afdække forskellen i levestandarder hos forskellige befolkningsgrupper. Ved brug af metoden kunne det afdækkes, at befolkningen i de velstående lande havde et højere Body Mass Index sammenhold med de mindre velstående lande.

Udregningen tager afsæt i forholdet mellem en persons højde og vægt.

Metoden bruges fortsat i dag. Den har til formål at afdække et individs vægt ud fra et gennemsnit, som fortæller om den optimale vægt i forhold til personens højde. Udregningen fungerer sammenhold en BMI skala, som du skal bruge, når du har fundet dit resultat af udregningen.

Du kan bruge en BMI beregner til at få indblik i, om du vurderes som undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller ekstrem overvægtig.

Hvor der oprindeligt hørte 4 klassificeringer til på skalaen, finder du i dag 6. De er opdelt efter vægtklasser.

For at du kan få det korrekte udbytte af udregningsmetoden, skal du både kende til, hvad en BMI beregner kan, og hvad den ikke kan. Dette omtales herunder, og du finder også mere info omkring BMI beregning på vores søstersite her.

Sådan bruger du en BMI beregner

Udregningsmetoden er udviklet til voksne. Du skal være varsom med at bruge redskaber i forhold til at afdække et barns vægt.

Når du vil anvende en BMI beregner, skal du have kendskab til din højde i meter og din vægt i kilo. For at få det mest retvisende resultat af din vægt, er det en fordel at veje dig på samme tidspunkt hver morgen en uge i træk. Det vil være naturligt, hvis din vægt svinger. Det bedste tidspunkt at veje dig på er om morgenen, før du indtager både mad og drikke.

Udregningen ser sådan ud:

  • (Vægt i kilo)/(højde i meter)2 = BMI

Dit resultat af udregningen skal du bruge sammen med en BMI skala.

Alle voksne mennesker kan gøre brug af udregningen som redskab til at få indblik i ens egen sundhedstilstand ud fra et vægtmæssigt perspektiv.

Få styr på vægtklasserne i BMI skalaen

Resultatet fra en BMI beregner kan du ikke bruge uden en skala, hvor du visuelt kan se grænserne for de eksisterende vægtklasser. Siden opfindelsen af udregningsmetoden har der været behov for at udvide skalaen med ekstra vægtklasser.

I takt med at befolkningen på verdensplan bliver mere og mere overvægtig, har der været brug for at udvide skalaen med flere vægtklassificeringer i forhold til overvægt og fedme.

I dag finder du følgende vægtklassificeringer i forhold til en BMI beregner:

  • Under 18,5: Undervægtig
  • 18,5-25: Normalvægtig
  • 25-30: Overvægtig
  • Over 30: Svært overvægtig
175
75
Body mass index 

Grænserne for de forskellige vægtklasser er fastlagt. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) står bag udvidelsen af de ekstra vægtklassificeringer.

Det vil være gruppen for normalvægt, der er den eftertragtelige placering, når du anvender en BMI beregner.

Grænseværdierne har til formål at afdække, om der er brug for at skabe livsstils- og kostmæssige ændringer.

Du skal være opmærksom på, at tallet og placeringen i en bestemt vægtgruppe ikke nødvendigvis fortæller sandheden om din sundhedstilstand.

Udregningen tager ikke forbehold for muskelmasse i forhold til fedtprocent, og den tager ikke højde for placeringen af fedtdepoter på kroppen.

Body mass index, BMI chart

Dette skal du være opmærksom på omkring BMI udregneren  

I udregningen tages der hverken forbehold for alder eller kropsbygning. Kvinder og mænd har forskellige krops- og knoglebygninger, selvom de udregner deres Body Mass Index på samme vis.

For at opnå et brugbart resultat, er det afgørende, at du bruger din sunde fornuft og kritiske sans, når du bruger en BMI beregner.

En overvægtig mand kan få samme resultat fra udregningen som en muskuløs mand, eftersom de kan have samme vægt og højde, men forskellige kropsbygninger og fedtprocenter. Den muskuløse mand kan få et resultat, som placerer ham i den overvægtige del af skalaen på trods af, at han har en normal eller lav fedtprocent.

Du skal tage for din kropsbygning og muskelmasse, når du anvender en BMI beregner.

Den bedste måde at bruge udregningsmetoden på er i kombination med et spejl.

Det er sundt at have fedt på kroppen, og både mænd og kvinder skal have en vis procentdel fedt. Mens kvinder gerne skal have mellem 21-36% fedt på kroppen, skal mænd have mellem 8-25% fedt.

Placeringen af fedtet har stor indvirkning på din sundhedstilstand. Når du kigger dig i spejlet, kan du konstatere, om fedtet hovedsageligt er placeret på maven, eller om det er jævnt fordelt. Befinder fedtet sig primært på og omkring din mave, og får du et resultat fra BMI udregneren, som placerer dig over 24,9, kan der være brug for at lave livsstilsændringer.

Hvad kan jeg bruge en BMI test til?

Du kan bruge udregningsmetoden til at afdække, hvor du befinder dig vægt- og sundhedsmæssigt ud fra et gennemsnitligt synspunkt. Er du i tvivl om, hvorvidt du bør tabe dig, eller om du har en normal vægt, kan du få vished ved at udregne dit Body Mass Index.

Du kan bruge udregningen til at vurdere, om du har en sund kropsvægt, eller om der er brug for tiltag i forhold til enten vægttab eller vægtøgning.

Du kan bruge en BMI beregner i flere forbindelser:

  • Som redskab til at afdække din udvikling i et forløb med vægttab
  • Som redskab til at afdække din sundhedstilstand ud fra et vægtperspektiv
  • Som motiverende redskab til at skabe en sundere livsstil
  • Som redskab til at afdække sygdomsrisiko.

BMI beregneren er et simpelt redskab, som du kan gøre brug af derhjemme. Det kan fungere som en motivationsfaktor for dig, hvis du har sat gang i et forløb med vægttab. Her kan du bruge metoden med jævne mellemrum for at få indblik i, hvor meget du er gået ned i vægt.

Vores vægt har stor indflydelse vores sundhedstilstande.

Det er forbundet med sundhedsrisici at være både under- og overvægtigt. Som overvægtig har du forøget risiko for kredsløb- og hjertekarsygdomme, mens du som undervægtig vil have øget risiko for at pådrage dig helbredssygdomme som følge af et svækket immunforsvar.

Oplever du en pludselig og markant vægtændring, kan det være tegn på sygdom.

BMI udregning i forhold til børn og unge

Udregningsmetoden er oprindeligt udviklet til den voksne målgruppe. Du skal være ekstra påpasselig med at udregne Body Mass Index på et barn. Vægten hos et ungt menneske kan svinge, og når puberteten sætter ind, kan det være forbundet med vægtmæssige udfald. Det kan både være til den ene og den anden side af BMI-skalaen.

Der findes særlig BMI tests, som henvender sig til henholdsvis børn og unge. Her er der taget hensyn til den optimale vægt, som et barn eller en ung gerne skal have.

Når du bruger en BMI beregner på et ungt menneske, skal du være opmærksom på, at vedkommende er i en fysisk udviklingsproces. Selvom det unge menneske på en enkelt udregning klassificeres som overvægtig, kan puberteten betyde, at vedkommende skyder i vejret, så udregningen på kort tid ændrer sig til det normalvægtige område.

WHO har udviklet et særskilt skema til brug for at udregne Body Mass Index hos børn. Dette adskiller sig fra den klassiske udregning, som gælder overfor voksne. På BMI-skalaen til børn tages der højde for både køn og alder. Dette giver et mere nøjagtigt og brugbart resultat.

På samme måde findes der særskilte grænseværdier, som er udviklet i forhold til unge mennesker (13-18 år). Her tages der ligeledes højde for alder samt køn.

Derfor har BMI udregning stadig stor betydning

På trods af at udregningsmetoden blev udviklet for mere end 150 år siden, fungerer den fortsat i dag. Den bruges på både individ-, gruppe- og samfundsniveau. Du kan som privat person til enhver tid selv udregne dit Body Mass Index. På gruppeniveau bruges redskabet til at lave analyser af, hvilke grupper i samfundet der har tendens til overvægt eller svær fedme. Dette er interessant i en samfundsmæssig- og sundhedsmæssig sammenhæng, da der kan skabes målrettede tiltag overfor disse befolkningsgrupper i forhold til at nedbringe vægten.

På samfundsmæssigt niveau er det muligt for et land at sammenligne sig med andre lande. BMI beregneren bruges i høj grad indenfor forskning til at lave analyser af sundhedstilstande i befolkningsgrupper. Des større viden sundhedssystemet har om sundheden hos forskellige befolkningsgrupper, des flere og bedre muligheder har de for at skræddersy tiltag, som kan højne og forbedre den generelle sundhedstilstand i samfundet.

En BMI beregner er et effektivt redskab, som kan have stor værdi, når du er bekendt med dens anvendelsesmuligheder og begrænsninger.

Det simple redskab er en god måde at holde styr på ens sundhedstilstand. Fremfor kun at se isoleret på din vægt, når du vil vide, om du er sund eller ej, giver metoden dig et mere retvisende billede.

Relaterede artikler

Populære artikler