Hvad er skovbadning? Og hvad kan det gøre for dig?

De senere år er der kommet en masse forskellige alternative behandlinger på sygdomme, vi som mennesker kæmper med, såsom stress og angst.

Mange mennesker ønsker at modtage behandling, helt uden at skulle fylde sin krop med en masse piller, der kan være dårlig for kroppen på længere sigt.

Skovbadning er her ingen undtagelse, og er en alternativ behandlingsform, som kan gøre underværker for dig og dit velvære.

Hvad er skovbadning?

Skovbadning stammer egentlig fra Japan, hvor man siden 1980’erne har praktiseret skovbadning, mod diverse sygdomme.

Skovbadning er faktisk meget enkelt at udføre, og kræver hverken vand, badetøj eller håndklæder. Det går ud på, at du går en tur i skoven, og fokuserer på dette. Du skal fokusere på alt lige fra, hvor du går, til hvad du ser, til hvad du kan dufte og høre.

Du skal suge alt til dig, mens du går i et behageligt og almindeligt tempo, uden at trave afsted.

Skovbadning bliver brugt til at være en del af behandlingen mod mange forskellige ting. Især i behandling mod angst, depression og stress, kan skovbadningen gøre en enorm forskel.

En japansk undersøgelse viser eksempelvis, at folk som går en tur på denne måde i skoven, havde det langt bedre i krop og sind bagefter, end folk som gik en tur i en travl by.

Skovbadning er blevet enormt populært over hele verden, og især i USA hitter tendensen, hvor folk er begyndt at planlægge deres feriedestinationer efter, hvor der er de bedste skove at lave skovbadning i.

Fordele og ulemper ved skovbadning

Det er svært at finde ulemper ved skovbadning. Selv hvis du ikke finder helt ind til den indre ro, som kommer i takt med, at du fokuserer på dine omgivelser, har du fået lidt motion, hvilket også har utallige sundhedsmæssige fordele.

Fordelene ved denne metode er derfor mange, og bare det at opholde sig i et skovområde, kan faktisk være gavnligt for dig og dit velvære.

Når man opholder sig i et skovområde, er man fuldstændig omgivet af de æteriske olier fra planter og træer, og flere undersøgelser har vist at disse æteriske olier faktisk har mange sundhedsmæssige fordele.

Dette betyder også, at der er forskel på, hvilken slags skov du bevæger dig i, da planterne sammen og hver for sig, alle producerer æteriske olier.

Alt efter, hvilke planter og træer der har hjemme i den skovbund du bevæger dig i, vil der være forskellige fordele, der kan hjælpe på forskellige sygdomme samt psykiske og fysiske udfordringer.

Sådan kommer du i gang med at skovbade

Som du måske har lært fra ovenstående, er skovbadning overhovedet ikke så kompliceret som det måske lyder, og det er faktisk utrolig nemt at komme i gang med at skovbade.

Det er vigtigt at du udvælger en skov, som har nogle hyggelige og flotte ruter, men hvor der ikke er alt for mange mennesker.

Det at skulle forholde sig til andre mennesker, kan måske virke forstyrrende, og kan aflede din opmærksomhed fra dine smukke omgivelser.

Selvom det er hyggeligt at gå ture med andre mennesker, måske et familiemedlem eller en god ven, er det mest effektivt, hvis du udfører skovbadning alene.

Når du er alene, kan du virkelig fokusere på skoven, dens dufte og lyde, og koble helt af fra omverden.

3 tips til dig, der ønsker at udforske skovbadning

  1. Find en skov som du føler dig tryg og afslappet i, for at opleve det bedste resultat.
  2. Start med små ture de første par gange, og gør ruterne længere og længere, jo mere komfortabel du bliver med at skovbade.
  3. Du har intet at miste, så hvorfor ikke bare kaste sig ud i det?

Relaterede artikler

Populære artikler