Reducér stress ved hjælp af en gåtur i naturen

De seneste par år er stress blevet er mere og mere omtalt og omdiskuteret emne. Det er både privat, i skolerne og på arbejdsmarkedet. Men med den stigende fokus på stress og det stigende antal af stressramte er spørgsmålet: Hvad kan vi gøre for at modvirke det?

Konkrete fakta om stress

430.000. Det er det antal danskere, der, ifølge stressforeningen, hver dag oplever symptomer på alvorlig stress. Det svarer altså til mellem 10 og 12%, og herudover er der mellem 250.000 og 300.000 danskere, der er diagnosticeret med alvorlig stress.

Sammenlagt fører det til 1,5 million ekstra fraværsdage, der er forårsaget af stress.

Det er altså ikke svært at nå frem til den konklusion, at det både er en svær sag for mange af de danske borger, men endda også en dyr sag for det danske samfund. Det er en nødvendighed at nå frem til en eller flere løsninger på det voksende problem.

Spændende resultater af nye forskning

University of Michigan har forsket indenfor stress. De er kommet frem til, at nogle ugentlige gåture på imellem 20 og 30 minutter kan sænke niveauet af stresshormonet kortisol. Dette blev udgivet i psykologitidsskriftet Frontiers in Psychology.

Denne undersøgelse samt eksperters udtalelser herpå kan læses i artikel fra Jyllands-Posten ”20 minutter i naturen kan dæmpe stress”.

Selvfølgelig er der større effekt, jo længere du er i naturen, men det er ikke markant større efter de 30 minutter. Frisk luft er en nem løsning på et stort problem. Det kræver ikke det store af nogen, faktisk kunne forsøgspersonerne i undersøgelsen selv bestemme, om de ville sidde i naturen, eller om de ville gå en tur.

Hvad gør kortisol for dig?

Når hjernen opfatter noget som en ukontrollerbar trussel, udskilles kortisol som reaktion på denne udefinerbare trussel. Det kan være mange forskellige ting, som for eksempel arbejdsopgaver man ikke kender omfanget af, eller generel usikkerhed omkring hverdagsting som økonomi, arbejde eller kæreste.

Når kortisol udskilles i kroppen nedsættes adrenalinproduktionen. Her medfølger det, at man bliver træt og får færre kræfter. Det har også indflydelse på vores krops omsætning af både sukker, fedt og protein og kan dermed også påvirke søvnmængde, blodsukker med mere.

Hold øje med symptomerne!

Der er en lang række symptomer stress. Her kommer en liste over nogle af de ting, du kan holde øje med.

Psykiske symptomer:

  • Træthed
  • Koncentrationsbesvær samt hukommelsesbesvær
  • Angst og depression

Fysiske symptomer:

  • Vægttab
  • Hovedpine
  • Hjertebanken

Det er vigtigt at lytte til signalerne. Dog er der selvfølgelig nogle, der er mere alarmerende end andre. Nogle af de nævnte symptomer kan jo høre med til en almindelig hverdag. Men hvis du oplever nogle af de mere seriøse som for eksempel vedvarende vægttab og hovedpine, er det vigtigt at blive undersøgt og få det behandlet.

Relaterede artikler

Populære artikler