Om klinikken

print

Klinik for Kvindesygdomme i Frederikssund åbnede som deltidspraksis i april 94 og juni 95 som fuldtidspraksis af tidligere indehaver, læge Ingrid Rørbæk. Klinikken har hele tiden haft overenskomst med Sygesikringen. Den 1. sept. 2009 blev klinikken overdraget til læge Lone Nyrnberg.

Klinikken er beliggende i en bygning opført ca. 1870 som "Sygehuset i Frederikssund", beliggende midtvejs mellem Kronprins Frederiks Bro og Fr.sund bys centrum, Rådhuset.

Årsagen til den geografiske placering er:
"Det gamle sygehus" i Frederikssund blev opført til betjening af borgere i både Hornsherred (som er halvøen mellem Roskilde Fjord og Isefjorden) og borgere i Fr.sund og Omegn og muliggjort af broforbindelsen mellem Frederiksund og Jægerspris fra 1869.
I starten af 1980-erne blev der bygget nyt sygehus i området "Dybendal" og Det gamle Sygehus blev solgt til et firma, som ændrede hele området - noget blev revet ned, der blev bygget boliger, og selve det gamle sygehus blev renoveret til kontorer.

Klinikken har fællesfaciliteter som elevator, personalekøkken og toiletter sammen med "Lægerne i Færgeparken", men herudover er der tale om to selvstændige lægeklinikker.


Denne hjemmeside kan findes på
www.gynækolog.nu eller www.gynaekolog.nu.

Krypterede meddelelser via kommunikationsmodulet under punktet "Kontakt klinikken".
Denne hjemmeside er oprettet med hjælp fra og supporteres af "Cure4you".

Klinikkens MOTTO:

Individuel rådgivning og godt samarbejde med egen læge.